Jeg vil gerne have 1 kat – Eller måske en kat mere – læs et par gode råd her
Første gang jeg skal have kat
Du får en følgesvend og en hjerteven som kan blive op til 20 år gammel. Du skal være klar til at forpligte dig i så mange år, når du vælger din nye bedste ven.
De ting man som minimum skal have:
Kattebakke, kattegrus, foder- og vandskål, kradsetræ, hyggesteder – gerne højt placeret. Katte elsker at have et godt udsyn.
Lidt praktiske oplysninger:
Det koster at have en kat. Kvalitetsfoder og dyrlægeregninger koster, så du skal være sikker på, at du har råd til at tage dig ordentligt af din nye ven.
Hvis du af en eller anden årsag ikke længere kan have katten længere, er det dit ansvar at sørge for at katten enten får et nyt, godt hjem eller at den bliver aflivet.
Skal jeg have én eller flere katte
Bor du i lejebolig, så husk altid at undersøge om du må have en eller flere katte.
Én kat:
Nogle katte trives bedst som alene-katte, mens andre katte direkte kan blive kede af det, hvis de ikke har andre 4-pelsede venner. Du skal være opmærksom på, at en aktiv alene kat, kræver daglige lege-runder eller foder lege, hvor katten er aktiv både mentalt og fysisk.
Flere katte – killinger:
Vælger du at få killinger, kan det bestemt være en fordel at få 2 killinger. De kan lege sammen, snakke sammen på kattesprog og udvikle sig sammen. Du får dobbelt så mange gode oplevelser sammen med din nye ”familie”.
Flere katte – voksne/senior:
Er du ikke klar til killinger/ungkattes tempo, så gå hellere efter de voksne eller seniorkatte. Voksne katte er en dejlig berigelse og er generelt set mere afslappede.
Jeg har allerede en kat – men vil gerne have én mere
Spørg løs, når du kigger ud på vore internater, når du søger en katteven til din nuværende kat. Tænk på din nuværende kat og ofte er det bedste, at kigge efter en kat der har samme temperament. Det er ikke nemt at komme hjem med en aktiv kat, hvis din ”gamle” kat hellere vil hygge og sove!
Hvor længe skal katten være inde?
Mindst 14 dage, gerne længere, men igen afhænger det af hvordan katten trives. Nogle katte føler sig hjemme efter 1 uge, mens andre katte skal bruge flere uger – så giv tid og hav tålmodighed med din nye bedste ven.
Alle katte er forskellige
Ovenstående er kun ment som retningslinjer – spørg på internatet og vær sikker på, at der findes ingen dumme spørgsmål, vi er kun glade for at kunne give dig og dine nye 4-benede venner den bedste rådgivning, så I kan få mange dejlige år sammen.
Placer så vidt muligt vand- og foderskål med god afstand, gerne med mindst 1 meters afstand. Og hvorfor nu det? Jo – i naturen har katten heller ikke musen til at ligge lige ved siden af vandpytten! – ikke alle katte er gode til at drikke, så her kan du tricke katten til at drikke.
Vidste du f.eks. at en understimuleret kat/killing kan udvikle adfærdsmæssige problemer, som også kan udvikle sig til fysiske sygdomme og som det være vanskeligt at diagnosticere f.eks. findes der stressrelateret blærebetændelse. Derfor er det ekstra vigtigt at finde en kat, som vil elske dig og som passer til dig.
Lidt mere om ungkatte – voksne – og senior katte
En ung kat har meget krudt, og som en rigtig teenager, er det her der skal sættes ind med den positive træning, som vil gavne jer begge i al fremtid.
Den voksne kat er lidt mere laid back og rolig. De sover mere og vil egentlig gerne bare hygge sig og aktiveres en gang om dagen 3 gange af 5 -10 minutters intervaller. Der er selvfølgelig forskel fra kat til kat på hvor meget aktivering de har brug for. Nogle katte har så stort et jagtinstinkt, at de har brug for aktivering, selvom de løber frit udenfor.
Senior katten kan være en sofahænger der bare ønsker hygge, men de kan også være aktive og jage. En senior kat på f.eks. 16-17 år kan også stadig få ”killinge”-flip og fare rundt, dog for det meste kun i kort tid. Men ofte vil de også elske jagt-lege med f.eks. en fjer, ofte er 1-2 minut fint for dem.
Internatskatte
For at sikre det bedst mulige match mellem dig og din nye kat stiller vi dig en masse spørgsmål omkring din dagligdag, familiens sammensætning og levevis. Vi håber altid på, at finde den bedste mulige løsning for alle, så I kan få mange sjove og fantastiske minder sammen.
Se vore dejlige killinger og katte som savner nye gode hjem her – klik for link:
MinVenKatten hjemmeside – facebook
MinVenKatten Hobro – hjemmeside – facebook
MinVenKatten Odder – hjemmeside – facebook
https://www.facebook.com/MinVenKatten/